Terapi for unge
Lyngby
“Jeg kan ikke holde alle de krav ud”, siger mange unge.
Kravet om at have styr på skolen, lektierne, festerne, vennerne, jobbet, udseendet, kæresteforholdet, sporten … endeløse krav.
Og oven i det – kravet om at have styr på fremtiden. Vælge det RIGTIGE. Vide hvad man vil. For det skal man vide! Tidligt!
Det kan virke som om, alle andre har styr på det. For det at vise, at man er på toppen er blevet en måde at iscenesætte sig selv. Men nedenunder lurer ensomheden, præstationsangsten, stress, frygten for ikke at være noget værd, håbløsheden og den dårlige samvittighed.
Der er et stort pres på unge i dag. Både et indre pres til at leve op til sine egne forventninger, og et ydre pres fra forældre, venner og samfundet.
I terapi kan man give sig selv lov til at vende nogle af de tanker og følelser, som man ellers forsøger at skjule. Jeg kalder det, at man får én hjælper på siden, som i en periode hjælper med at bære den tunge rygsæk, man slæber rundt på. Så man kan se på alle de ting, der ligger i den og måske få smidt nogle af dem ud!